lørdag den 31. december 2011

GODT NYTÅR

Vil ønske alle der kommer her forbi bloggen et rigtig godt nytår.


Her er det sidste billede i år, jeg har vist aldrig fået vist mit hæklede sjal, efter at det blev færdig.
Men her er det.

Ses i 2012.

fredag den 30. december 2011

Så er julen pakket væk og vi kan nu se frem til et forhåbentlig nyt spændende år.
Var i haven i dag for at se om der måske var en lille forårs blomst der skulle have forvildet sig op af den milde jord, men nej det var der ikke her, så jeg måtte i planteskolen og se om der var noget og der stod troldnødden rigtig flot med sine gule blomster, den er nu også flot om efteråret hvor bladene får de flotteste efterårsfarver.
Er blevet færdig med en trøje til Thor, den tror jeg han bliver glad for, den er også rigtig varm.

Og så har Mads brugt lidt af julen på at sortere æbler og lægge dem på avispapir i kælderen, det ser rigtig flot ud.

Ha en fortsat god aften.

tirsdag den 27. december 2011

3. juledag

Vi har haft en dejlig jul, vi har rigtig slappet af og lavet ingenting.
1. juledag gik Mads, Jan og mig en lang tur ved Sletteå, det var en rigtig god gåtur.
2. juledag var vi hos mor og far til julefrokost, rigtig dejlig dag med dejlig mad, lang gåtur og en ekstra julegave til Lene, Jes og mig.

Far havde lavet 3 fade i sten, meget flotte alle sammen og efter lodtrækning vandt jeg dette.

Så nu skal jeg have fundet den rigtige placering til dette flotte fad.
Men nu vil jeg gå i haven og samle grene sammen fra sidste storm.
Der er også noget pil der skal høstes.
Der er nok at lave men der skal også være tid til at slappe af, men det gør man jo også i haven og i pilemarken.
Fortsat god dag.

fredag den 23. december 2011

GOD JUL

Sådan ser her desværre ikke ud, men det kunne have været rigtig flot.
Billedet er ikke nyt, jeg tror det er to år gammelt, men flot så det ud.
Jeg vil gerne ønske alle der læser min blog en rigtig glædelig jul.
GOD JULEAFTEN.

lørdag den 17. december 2011

Hjemme igen

Ja, jeg er hjemme igen. Jeg kom godtnok hjem i tirsdags, men der har været lidt travlt så først nu kommer der nyt indlæg.
Vi havde en rigtig god tur til Flensborg, det er en dejlig by, tror jeg nok, vi så nu flest butikker, men sådan er det vel når 3 damer er på tur sammen.
Vi startede med kaffe som mor havde medbragt på Ejer Bavnehøj.
Som i kan se på de frysende damer var der koldt, så vi sad i bilen og drak the og kaffe.
I Flensborg var vi på cafe og få en kop kakao, og Lene fik endelig smagt Glühwein, som vi havde set mange steder. Menukortet var rigtig flot, der var is i alle afskygninger, denne side syntes jeg var skæg.

Parkeringshuset havde dette skilt på begge sider når vi kørte ind, jeg syntes det var rigtig godt, men der kan da sagtens sidde nogler kvinder derude som syntes det er diskriminerende.

Men det var en rigtig god tur, dagene (2 dage) gik med at gå i butikker og se håndbold om aftenen.
Idag havde jeg bestemt at nu skulle det prøves med at bage klejner efter min bedstemors opskrift, i min barndom fik vi altid en pose klejner når vi  havde fødselsdag. Min mor har bagt dem til os til jul, men nu ville jeg altså selv prøve om det kunne lykkedes, og de blev da meget gode, efter lidt prøvelser om hvor tyk dejen skulle rulles ud.

Nu skal der vaskes vinduer udvendig.
Ha en fortsat god weekend.

søndag den 11. december 2011

Fridage

Idag var jeg tidligt oppe, der skal pakkes og gøres ved. Skrives sedler om hvad mad der er i fryseren, (mad som er lavet og bare skal varmes op). Men solopgangen var rigtig flot, så jeg syntes lige jeg ville tage et billede af det.
Har en dejlig ven i Japan og det er altid noget specielt når Danmark og Japan skal spille noget sport mod hinanden, sidst var det fodbold og det gik jo ikke så godt for os, så det skulle gerne gå bedre i håndbold, men vi ved jo aldrig, men desværre kan jeg ikke se kampen, for idag tager jeg med 2 dejlige damer (min mor og min søster) på en 2 dages tur til Flensborg, vi plejer og tage til København, men nu skal vi prøve Flensborg i år.
I ugens løb har jeg fået hæklet en engel, det er et mønster fra garnstudio.

Og så må jeg jo erkende at tiden er kommet til mig med hensyn til briller, det er ellers ikke fordi jeg ikke har nogen til at lægge her og der, altså læsebriller, men nu skulle det være. Har gået med dem en dag og skal nu til at lære og bruge dem, det er med glidende overgang, så nogle gange sejler bogstaverne bare helt vildt, men andre har lært det og så kan jeg vel også.

Ha en fortsat god weekend og vi ses om nogle dage, forhåbentlig er der gode billeder fra Flensborg.

fredag den 9. december 2011

Stormfuld dag

Ja det er er stormfuld dag, der har været bedst og være inde idag, så fra morgen fik jeg lavet jordbærmarmelade, ribssaft, og bagt en kage. Fik også byttet den lilla sløjfe ud med en rød i kalenderdekorationen, jeg kan godt lide lilla, men den røde og hvide farve er altså mere jul.
I eftermiddag har jeg fået lavet en syboks, som er et mønster efter Lise Bergene.
(Vil helst ikke fortælle hvor mange gange jeg pillede siden i syboksen op for at den skulle blive rigtig)

Tror hellere jeg må lave en mere i aften, mens jeg husker hvordan.
Ha en fortsat god fredag aften.

onsdag den 7. december 2011

Første sne

Sneen er godtnok væk igen, men den første sne faldt her i mandags
Har været ved at afprøve et mønster jeg fandt på nettet over en toilettaske, skal vist have lavet lidt om på størrelse og lidt andre ting til næste gang.

Ha en fortsat god onsdag.

søndag den 4. december 2011

2. søndag i advent

Så er der bagt pebernødder og de holder garanteret ikke til jul, men så må vi jo bage en portion mere.
Af syslerier i weekenden har jeg fået lavet en lille lille kosmetikpung, det var et mønster der skulle afprøves.
Ha en fortsat god søndag

fredag den 2. december 2011

Nissedans

Er de ikke søde de små nissedrenge der danser i rundkreds. Dem har min mor kniplet til mig.
Dem vil jeg nyde i aften når vild med dans ikke kommer mere i år.
Ha en god fredag aften

torsdag den 1. december 2011

Kommentarer

Jeg har hørt at der er nogle som ikke kan sende kommentarer, man gør følgende: skriv kommentar, skriv bogstaver i rubrik magen til dem der står ovenover rubrik, tryk i den sidste hvor der står anonym og tryk på udgiv kommentar, så skulle den være der.

Brune kager

Med regn og rusk fra morgen, kunne der blive tid til at bage de sidste brunkager, så er det med om de holder til jul, men pyt med det, de smager jo også bedst før jul.
Ha en fortsat god aften

onsdag den 30. november 2011

1000

Har idag rundet 1000 sidevisninger/besøgende på min blog, det er dejligt at der er så mange der kigger indenfor for at se hvad jeg laver. Og derfor har jeg et ønske, at I bare en gang imellem lige lægger en kommentar, det kunne være hyggeligt.
Idag fik jeg kalenderlys dekorationen lavet, så nu er vi klar til 1. december.
Ha en fortsat godt aften.

tirsdag den 29. november 2011

Oprydning

Der ryddes op efter stormen, der ryddes op til vinter, de andre henter frugttræer i marken så jeg rydder op herhjemme, sætter planter sammen og sætter nogle i drivhus, det skal nok blive pænt alle steder efterhånden som dagene går, men vejret er heldigvis med os. Billedet er ikke så godt, jeg ved ikke hvorfor men alle de billeder jeg har taget i dag er meget "grumsede".
Ha en god aften, vi skal  på gymnasiet til "skole - hjem samtaler", det hedder det vist ikke når man går på gymnasiet, men derfor er det vel rart nok og vide om knægten klarer sig.

mandag den 28. november 2011

Dagen derpå

Dagen bød ikke på mange overraskelser, når vi hele søndagen kunne høre og fornemme hvad der skete udenfor med tagplader og træer. Tagpladerne af det hus som skal rives ned her sidst på ugen har rumstreret hele dagen og natten, så nu glæder vi os til det er væk.
Ellers måtte den gamle thuja i butikken lade livet, det er lidt en skam, den har jo altid været der, men det giver jo også plads til noget nyt og måske noget nytænkning. Sidste storm tog et gammelt filippa æbletræ, og man tænker lidt over det når et rigtig gammelt træ må bukke under for en storm. En skam de ikke kan fortælle, der må være nogle rigtig godt historier.
Billedet er lidt mørk, det blev taget tidlig morgen.
Ellers har vi kunnet følge med i vandstanden i Limfjorden at den også steg, men heldigvis ikke op til os.

Ha en fortsat god aften

søndag den 27. november 2011

1. søndag i advent

Rigtig, rigtig blæsende 1. søndag i advent, jeg nåede og få lavet adventskrans/dekoration, at bage lidt småkager, at pynte lidt op til jul.
Syklub var hos Annegrethe i torsdags og jeg nåede ikke at tage billede af vores syslerier, men til slut fik jeg taget et billede af Annegrethes (brede) blomst, jeg kan ikke huske hvad den hedder men smuk er den
Nu venter vi bare på at det skal blive morgen så vi kan se hvor mange skader stormen har lavet, der er ihvertfald væltet en thuja, og en masse tagplader vælter rundt omkring i gården, men som vi siger til hinanden, der er ingenting vi kan gøre nu mens det hele står på.
Ha en fortsat god søndag.

onsdag den 23. november 2011

Travlt

Der er stadigvæk travlt, vi skal i morgen til at tage frugttræer op, og kørt dem ind, så vi har noget at sortere til januar. Derfor har der ikke været så mange indlæg, men nu kan vi alle snart glæde os til at det snart er jul.
Ha en fortsat god aften

lørdag den 19. november 2011

Fridag

Ikke fordi jeg har fridag, men jeg kunne godt snart tænke mig en fridag. Håber at der kan blive til en her i ugen, næste weekend er der jo 1. søndag i advent og det kunne jo være skønt om man kunne få gjort lidt rent inden julepyntet skal ud af kasserne. Siden syklub sidste gang har jeg været ved at prøve og lave en annegrethe "pose", syntes ikke rigtig det er lykkedes, måske er stoffet for tyndt eller måske er det bare gjort helt forkert, men nu tager jeg den med næste gang og så må vi se hvad der er gået galt.
Ellers er der blevet strikket og filtet et hjerte

Fortsat god weekend og nyd det gode vejr.

tirsdag den 15. november 2011

Præstationsangst

Ninna og mig har været i skoven idag og finde mos og kogler, det var rigtig hyggelig og tiden flyver bare afsted når vi går derude, vi kunne godt have gået længere hvis ikke vi havde to store kasser under armene. Inden jeg kørte hjem sagde Ninna at nu glædede hun sig til at komme på bloggen i aften og se hvad jeg havde lavet og det gav præstationsangst. Men her er lidt af hvad der er lavet idag.
En dørkrans

Kirkegårdskrans

Dørkrans
Den sidste var lidt svær at lave håber at pudemoset sidder fast på kransen i morgen også.
Ha en fortsat godt aften, jeg skal til badminton og så hjem og se finalen i Master Chef.

torsdag den 10. november 2011

Nostalgi

Har idag været hos Uldjyden, Løgstør for at hente lidt garn, til at strikke med iaften når jeg skal i strikke/sy-klub.
De havde et bord der var fyldt med gamle strikkeopskrifter rigtig 80'er stil, og til rigtige gode priser. Det kunne jeg ikke gå udenom så der kom lidt opskrifter med hjem, måske en dag det bliver moderne igen.
Fortsat god aften.

tirsdag den 8. november 2011

Kattekillinger

Så er kattekillingerne ved at være sjove, de løber rundt og moderen er meget opmærksom på hvor de er og hvad de laver, men et eller andet sjovt har den ene killing da fået øje på. Måske det er fotografen ?
Ellers går aftenerne med lidt syslerier, har været igang igen med lidt broderi, som skal syes ind i en pude.
Syntes ikke jeg orker det om aftenen, glæder mig til en fridag hvor jeg kan få symaskinen igang, så jeg kan få monteret nogle at de ting der ligger og venter.

Fortsat god aften.

lørdag den 5. november 2011

Har idag været ude og plukke nogle vinterasters, de står stadig flotte.
Lavet 2 buketter, tror mor skal have den hvide, den farve kan hun vist bedst kan lide.

Mads har købt nye vandrestøvler, sålerne skulle varmes op og derefter skulle han gå i dem i 2 minutter, så sålerne passede til hans fødder.


Ha en fortsat god lørdag.


onsdag den 2. november 2011

November

Så blev det november, men heldigvis stadigvæk mild i vejret, faktisk har der været rigtig dejlig vejr de sidste par dage.
Er blevet færdig med endnu noget broderi, det er sjovt at brodere igen, har ikke gjort det siden tiden på Skals håndarbejdsskole, og det er nogle år siden.
og så et billede lidt tættere på

Hvad skal jeg bruge det til ? Er der nogen forslag.
Ha en fortsat god aften

mandag den 31. oktober 2011

Er med igen

Har været lidt væk fra bloggen i et par uger, syntes lige pludselig det var lidt "træls" at der ikke er nogen der sender en lille kommentar engang imellem, men nu har søster Lene da ihvertfald lovet at hun vil prøve at sende en kommentar engang imellem. Igår var jeg nemlig med hende og hendes veninde til kreative dage i Fredericia, det var rigtigt mange udstillere og vi fik da også "lidt" med hjem. Også nye ting som skal prøves af, mere om det senere.
Jan har sat julesnapsen til lagring
Det er også meget flot udenfor med alle de efterårsfarver, her Kastanietræet

Og så har jeg været ved at lave noget nyt håndarbejde, (for mig ihvertfald) nemlig stitchery, det er meget spændende, dette er en prøve, det er jo snart jul.

Ha' en fortsat god aften.

mandag den 17. oktober 2011

Høst

Igår søndag fik jeg lavet de sidste suppe kvaster, ialt 9 stk, og plukket et par kasser æbler og lidt valnødder
Lørdag aften lavede vi æblekage og Mads skrællede æbler.
Mads var træt lørdag efter at de havde været til red hot chili peppers koncert fredag, hvor de stod op i 6 timer.

Fortsat god mandag aften, jeg skal igang med noget helt nyt håndarbejde, og det glæder jeg mig til.